onsdag den 29. august 2007

Ny Blog!

Vi har fået ny blog, den er nu at finde på

blog.boliga.dk

og denne blog er nu inaktiv.

tirsdag den 3. april 2007

Hvorfor hedder I Boliga?

Fra dagens indbakke:

"til rette vedkommende

Jeg er endt i et væddemål med een af mine
kolleger, vi vædder om I hedder Bo-liga, eller Bolig-a... eller noget helt 3. Og hvorfor hedder I det?

Hjælp os - det er eet af livets helt store spørgsmål...

:o) Ann"



Og det vil vi da gerne svare på :)

Oprindeligt ville vi have kaldt os boligatlas, men det navn var taget. Så kom vi på boliga som en slags forkortelse af boligatlas, og synes at det lød meget godt sådan lidt web 2.0 som flickr osv. Når vi udtaler det siger vi Bo-li-ga, og ikke bolig-a.

tirsdag den 20. marts 2007

Der er kommet svar!

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er kommet med deres udtalelse, du kan læse den her:

http://www.boliga.dk/files/eogs.pdf

Hvis du vil kommentere på denne nyhed opfordrer vi til at gøre det i tråden på vores nye debat. Vi regner nemlig med at udfase denne blog snart og istedet poste nyheder på debatten, og har derfor slået moderation af kommentarer på her.

søndag den 18. marts 2007

Boliga.dk er live igen!

Vi er langt om længe klar med en helt ny søgemaskine, som kan hente data fra mange flere forskellige kilder end før, heriblandt mæglerne selv. På denne måde skulle vi gerne snart være uafhængige af enkelte kilders luner. Denne søgemaskine er dog stadig i beta, så der kan forekomme uregelmæssigheder her det første stykke tid indtil alt er på plads, men resultaterne ser lovende ud.

Vi har benyttet lejligheden til at undersøge hvordan det egentlig gik med de 52000 boliger vi havde i databasen da vi blev lukket ned den 10 februar.

Selvom vi havde på fornemmelsen der havde været en del fald, jævnfør diverse artikler i pressen var realiteterne alligevel overraskende.

Vi har i perioden 10.februar til 18.marts registreret fald i udbudspriserne for ialt 750mio kr. Det drejer som om 5437 individuelle prisfald.

I samme periode har der været 494 prisstigninger for ialt 60mio kr.

Men nok om boligpriserne, vi vil gerne lige kort fortælle hvad vi iøvrigt har lavet mens vi var nede:

Nye features:
  • Nyt forside design
  • Søgning via google maps (beta - virker bedst i firefox pt)
  • Ny boligdebat (på http://www.boligdebatten.dk/)
  • Vi har her i går sat kliktæller på, så man nu kan se hvor mange glade boligsøgere vi har sendt videre til den enkelte ejendomsmæglers annonce
  • Tilmelding til nyhedsbrev(vi regner ikke med at sende noget ud før engang om 14 dage, men tilmeld dig nu, så får du at vide når der kommer nyt)
  • Plus en masse smårettelser hist og her
Med venlig hilsen
boliga.dk

torsdag den 8. marts 2007

Intet nyt fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Desværre arbejder E og S stadig på deres afgørelse, så det kommer ikke noget svar før i næste uge. Vi havde ellers fået oplyst at der ville komme et svar idag.

Fat mod ! vi er snart tilbage med nye ting!

onsdag den 7. marts 2007

Vi lever skam endnu.

Selv om nogen medier har skrevet at vi er lukket, så passer det ikke helt. Som sagt og skrevet venter vi jo på en udtalelse fra Selskabs og erhvervstyrelsen.

Denne skulle gerne komme i denne uge, og før vi har set den kan vi ikke løfte sløret for hvad vi har tænkt os at gøre.

Vi har dog ikke slappet af i den tid hvor vi har været nægtet adgang til boligsiden, der er nye features som helt sikkert vil gøre hele boligmarkedet endnu mere gennemsigtigt.

Mvh
Boliga.dk

tirsdag den 27. februar 2007

Forbrugerrådet udtaler sig

Forbrugerrådet har idag sendt deres høringssvar til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De skriver blandt andet:

"Forbrugerrådet finder – ligesom vi har udtalt til pressen – at Boliga.dk på en klar og let tilgængelig facon formidler informationer, der har stor relevans og nytte for forbrugerne. Boliga.dk’s formidling af informationer fra Boligsiden.dk ser Forbrugerrådet som et positivt bidrag til at skabe mere gennemsigtighed i markedet for forbrugeren.

I øvrigt skal Forbrugerrådet udtale, at vi stort set ligger på linje med det, som anføres af Boliga.dk i deres skrivelse."


Vi takker for opbakningen, og er glade for at nogen kan se nytten i det vi har gået og lavet. Vi håber selvfølgelig at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen når til samme konklusion når de har overvejet sagen.

Du kan læse Forbrugerrådet's svar i sin helhed her

lørdag den 24. februar 2007

Vores bemærkninger til DE's redegørelse

Som nævnt i et tidligere indlæg så blev vi af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmodet om vores bemærkninger til DE’s redegørelse.

Vi har udfærdiget et svar, som kan læses i sin helhed her:

http://www.boliga.dk/files/svar.pdf

Med venlig hilsen
Boliga.dk

1 million sidevisninger!

Her halvanden måned efter lancering rundede vi så sidevisning nr 1.000.000, selvfølgelig godt hjulpet af den megen presseomtale der har været.

Selv her 14 dage efter boligsiden.dk blokerede for vores dataadgang, kan vi se at vi stadig har brugere der søger flittigt i det ”gamle” datasæt fra 9.februar. Alene sidste uge var der 300.000 sidevisninger, hvor brugeren i gennemsnit har set 17 sider pr besøg. Det synes vi fortæller en del om at der fra forbrugerside er efterspørgsel efter nye og anderledes/effektive måder at søge bolig på.

Af andre nyheder kan vi nævne at Dansk Ejendomsmægler forening har afleveret deres redegørelse for deres blokering af os til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Vi blev så i forgårs bedt om vores bemærkninger til denne. Svaret skal være Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i hænde senest 27.februar 2007, så nu ved vi godt hvad vi skal bruge vores weekend på :)

Vi vil i denne forbindelse gerne takke for de mange indsigtsfulde kommentarer folk har skrevet her på vores blog. Der er nogen gode pointer som vi kan bruge i vores svar.

lørdag den 17. februar 2007

Afklaring i slutningen af februar

Vi er blevet informeret om at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har bedt Dansk Ejendomsmæglerforening om høringssvar. DE har fået frist til efter deres bestyrelsesmøde i slutningen af februar. Så indtil da sker der nok desværre ikke noget i sagen.

Vi har på trods af ihærdige forsøg på at få en dialog igang med DE ikke hørt noget fra dem, hvilket er beklageligt. Vi jo meget gerne vil forklare dem om vores hensigt med siden, så de kan forholde sig til sagen internt på et informeret grundlag.

Men siden vi ikke kan komme direkte i kontakt med dem, vil vi gerne her give formålet med siden som måske kan give lidt afklaring, da vi formoder de dog alligevel følger lidt med på vores blog.
  1. Vi vil gerne vise ALLE boliger til salg i Danmark, fra store såvel som fra små mæglere.
  2. Vi vil vise disse boliger på en neutral måde, og uden at fremhæve nogen mæglere frem for andre.
  3. Det vil ALDRIG komme på tale at opkræve betaling fra nogen mæglere for at være repræsenteret på vores side, og vi vil aldrig udelukke nogen.
  4. Vi skal ikke selv ud og sælge boliger via vores side: det er hvad ejendomsmæglere er til for, vi sender tværtimod en masse trafik direkte til dem.
  5. Vi vil gerne medvirke til at markedet bliver mere gennemskueligt, så både køber og sælger får en fair pris.
Mht til punkt 5 kunne man umiddelbart forledes til at tro at vi kun var en hjælp for køber, men det kan også komme sælger til gode. Vi har allerede fået en mail fra en familie der takkede os fordi de via vores service kunne se at deres ejendom var langt mere værd end de havde forestillet sig.

Med venlig hilsen
Boliga.dk

PS: Vi har fra forbrugerrådet fået at vide at DE skulle have sendt os en email. Vi har ikke modtaget noget.

PPS: Til DE: Vores email adresse er kontakt@boliga.net og vi vil meget gerne høre fra jer. Hvis i har sendt mail til adresse på boliga.dk og ikke .net, er den nok gået tabt.

fredag den 16. februar 2007

Medie-dækning 16-02-2007

Så er der lidt flere artikler om sagen.

Comon.: Lukket prisportal får støtte
EPN.: Lukket prisportal får støtte
Boliga.dk nu også i norske medier.
Nrk.no Sensurerer boligprisfall



Hvis i falder over andre steder hvor boliga.dk bliver nævnt må i meget gerne sende linket til os, stort som småt.
kontakt@boliga.net

torsdag den 15. februar 2007

Torsdags Update

Så har vi holdt et møde med forbrugerrådet der kom en masse på bordet og det bliver spændende at se hvad der kommer til at ske i fremtiden. Ultra kort fortalt vil forbrugerrådet kigge nærmere på sagen.

På trods af at vi har prøvet at tage kontakt til Dansk Ejendomsmæglerforening, har vi endnu ikke hørt noget fra dem.

Mere medie-dækning.
I Politiken er der i den trykte udgave en ret omfattende artikel som er baseret på data fra boliga.dk.
Urban har også fulgt op på sagen i deres trykte udgave, men en virkelig god artikel.

Politiken.dk .: 5.000 boliger sat ned i pris på en måned
TV2.dk.: 5000 boliger billigere på en måned
Urban.dk.: Boligtal-ballade optrappes
DR.dk.: 5.000 boliger sat ned i pris

Link til nyhedssøgning på eBuzz.dk

Hvis der er nogen der har set nogen nyheder om boliga.dk som vi ikke lige har med her, må i meget gerne skrive til os.

Endnu en gang tak for alle jeres mails, det er fantastisk at læse så mange positive ting om vores site, og det endnu mere fantastisk at få den store support som i giver os.

Hilsen
Boliga.dk

onsdag den 14. februar 2007

Mere støtte til Boliga

Vi har siden i fredags modtaget masser af støtte fra både glade brugere, ejendomsmæglere og pressen og det har været ganske overvældende, men nu ser det ud til at der er endnu mere støtte på vej.

Idag skriver Politiken at Forbrugerrådet vil kigge nærmere på sagen om Boligsidens begrænsning af Boliga's søgemuligheder.
Urban kan ligeledes fortælle at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er på vej ind i sagen.

Politiken: http://politiken.dk/erhverv/article244717.ece
Urban: http://www.urban.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070214/PCERHVERV/102140015/1104/PCERHVERV

Nu også på comon.dk http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=30020

tirsdag den 13. februar 2007

Update og lidt mere medie dækning.

Vi har her på boliga sendt en mail til DE og spurg om vi kan lave et samarbejde, da vi har fået så mange positive mails fra vores brugere, dem er vi utroligt glade for, det varmer at modtage disse.

Nu venter vi bare på et svar fra DE, lad os håbe at det bliver et positivt et af slagsen, det ville være klart at fortrække.

Boliga i medierne i dag.
Politiken: Helside i den trykte udgave.
Avisen.dk:http://avisen.dk/ejere-boligside-fortsaetter-kampen-120207.aspx

Endnu en gang tusinde tak for alle jeres mails, vi er alle utroligt stolte over at have lavet noget som i synes om.

mandag den 12. februar 2007

Medie dækning

Så blev det mandag, og det er ikke en helt normal mandag her kan man roligt sige.
Næsten samtlige medier har nu fået vores historie lagt online.

Børsen http://borsen.dk/bolig/nyhed/103786/
Epn.dk http://epn.dk/privatokonomi/din_bolig/article20500.ece
Business.dk http://www.business.dk/dinepenge/artikel:aid=2027008
Urban http://www.urban.dk/apps/pbcs.dll/misc?URL=/templates/forside.pbs&category=URBAN&Profile=1001
Ingeniøren http://ing.dk/article/20070211/WEBLOG08/70211001
Politiken http://politiken.dk/erhverv/article243889.ece

På forsiden af den trykte avis Urban og på side 16 er der også en artikel.

Netposten http://www.netposten.dk/?pageid=5&ArticleID=995971



Klokken 12 idag på p1 kan du også høre et indslag i nyhederne. http://www.dr.dk

På urbans hjemmeside har det lavet et spørgeskema og det er ret utroligt at ikke mindre end 87% af folk tror at boligsiden.dk har lukket os pga vi viser de negative tal.

Vi håber vores lille server kan klare presset idag.

lørdag den 10. februar 2007

Bannet fra boligsiden.dk!

Denne ifølge Dansk Ejendomsmæglerforening inderligt ligegyldige hjemmeside har åbenbart alligevel været vigtig nok til at de har singlet os ud og bannet os fra at hente oplysninger fra deres servere dagen efter at vi har været i pressen. På trods af at vi har hentet data fra dem på præcis samme måde i månedsvis uden problemer.

Her er den besked vi får når vi prøver at hente data:

"Begrænsning nået

Vi beklager men den daglige begrænsning for den ipadresse du benytter er nået.

På grund af misbrug af BOLIGSIDEN har vi desværre været nødsaget til at sætte begrænsninger på antallet af tilladte søgninger pr dag.
Mener du at det er forkert at du får denne meddelelse, beder vi dig om at tage kontakt til os så vi kan rette fejlen.

Hvis du kontakter os, bedes du oplyse denne ip-adresse : 217.172.55.20

Med venlig hilsen
DEBO A/S
Dansk Ejendomsmæglerforening
Email : boligsiden@boligsiden.dk
Tlf : 7025 0999"

Indvirkningen af vores crawler program på boligsiden har været yderst minimal, da vi henter data om natten og er færdige på 1 time og 30 minutter. Vi har også gjort os meget umage for ikke at påvirke deres server i negativ retning, ved at indsætte mindre forsinkelse mellem hver forespørgsel, og iøvrigt måle deres svartider så vi kan "sætte farten ned" hvis de er presset.

Vi kender også til andre automatiserede programmer der stadig fungerer, på trods af de henter data fra boligsiden efter samme princip.

Man kan så undre sig over hvorfor lige netop vi er blevet singlet ud. Vi synes det er synd at at de danske boligsøgende på denne måde forsøges forhindret i at med egne øjne at se opdaterede "hårde data" om den øjeblikkelige prisudvikling på markedet, og istedet må nøjes med den sædvanlige spin fra ejendomsmæglere/bankfolk etc som udtaler sig.

Vi arbejder på at finde en løsning på problemet, men der går nok et par dage før vi kan vise opdaterede data, desværre.

Hvis du synes at vi leverer en interessant og brugbar service, så vil vi gerne opfordre til at du skriver til boligsiden@boligsiden.dk og på en venlig måde giver din støtte til vores side og beder dem om at åbne op for vores adgang igen.

Med venlig hilsen
Boliga.dk teamet
kontakt@boliga.net

fredag den 9. februar 2007

Pres på serveren

Vi har fået en hel del medie omtale idag, dette har gjort at vores server er ekstremt presset, du kan derfor risikere at der vil opstå nogen side fejl på www.boliga.dk

Vi beklager mange gange og arbejder på højtryk for at finde en løsning.

Mvh
Boliga.dk

onsdag den 7. februar 2007

Se boliger på lækre luftfotos fra Eniro

Vi venter spændte på at Google Earth får opdateret deres luftfotos over Danmark, men hvis du i mellemtiden har lyst til at se nogen virkelig flotte luftfotos af boligernes placeringer, kan vi anbefale de nye skarpe luftfoto/kort som Eniro har lanceret. Vi har under alle boliger indsat et link som bringer dig direkte over på luftfotoet, centreret på den pågældende bolig.
Se eksempel her

lørdag den 3. februar 2007

Udvidet søgning

Der er tilføjet en udvidet bolig søgning til Boliga.dk. Det er nu muligt at finde boliger ved at søge på gadenavn, postnummer, antal værelser, kvadratmeter, kvadratmeterpris mm.
Der er også tilføjet mulighed for sortering på prisfald siderne og prisstigning siderne.

torsdag den 11. januar 2007

Boliga.dk er gået LIVE

Idag gik vi live med Boliga.dk, et nyt bolig søgnings site med fokus på enkelhed og brugervenlighed.
Boliga udmærker sig derudover ved bl.a. nogle af følgende features:
- Se boligerne direkte i Google Earth
- Info om stigninger/fald i boligpriser
- Fritekst-søgning på boliger
- Top 10 lister over diverse bolig-emner
- Måske DK's hurtigste søgning

Boliga.dk er både for folk der er på jagt efter drømmeboligen, men også for folk der bare er generelt nysgerrige på boligmarkedet i Danmark.

God fornøjelse!