Denne ifølge Dansk Ejendomsmæglerforening
inderligt ligegyldige hjemmeside har åbenbart alligevel været vigtig nok til at de har singlet os ud og bannet os fra at hente oplysninger fra deres servere dagen efter at vi har været i pressen. På trods af at vi har hentet data fra dem på præcis samme måde i månedsvis uden problemer.
Her er den besked vi får når vi prøver at hente data:
"Begrænsning nået
Vi beklager men den daglige begrænsning for den ipadresse du benytter er nået.
På grund af misbrug af BOLIGSIDEN har vi desværre været nødsaget til at sætte begrænsninger på antallet af tilladte søgninger pr dag.
Mener du at det er forkert at du får denne meddelelse, beder vi dig om at tage kontakt til os så vi kan rette fejlen.
Hvis du kontakter os, bedes du oplyse denne ip-adresse : 217.172.55.20
Med venlig hilsen
DEBO A/S
Dansk Ejendomsmæglerforening
Email :
boligsiden@boligsiden.dkTlf : 7025 0999"
Indvirkningen af vores crawler program på boligsiden har været yderst minimal, da vi henter data om natten og er færdige på 1 time og 30 minutter. Vi har også gjort os meget umage for ikke at påvirke deres server i negativ retning, ved at indsætte mindre forsinkelse mellem hver forespørgsel, og iøvrigt måle deres svartider så vi kan "sætte farten ned" hvis de er presset.
Vi kender også til andre automatiserede programmer der stadig fungerer, på trods af de henter data fra boligsiden efter samme princip.
Man kan så undre sig over hvorfor lige netop vi er blevet singlet ud. Vi synes det er synd at at de danske boligsøgende på denne måde forsøges forhindret i at med egne øjne at se opdaterede "hårde data" om den øjeblikkelige prisudvikling på markedet, og istedet må nøjes med den sædvanlige spin fra ejendomsmæglere/bankfolk etc som udtaler sig.
Vi arbejder på at finde en løsning på problemet, men der går nok et par dage før vi kan vise opdaterede data, desværre.
Hvis du synes at vi leverer en interessant og brugbar service, så vil vi gerne opfordre til at du skriver til
boligsiden@boligsiden.dk og på en venlig måde giver din støtte til vores side og beder dem om at åbne op for vores adgang igen.
Med venlig hilsen
Boliga.dk teamet
kontakt@boliga.net