torsdag den 15. februar 2007

Torsdags Update

Så har vi holdt et møde med forbrugerrådet der kom en masse på bordet og det bliver spændende at se hvad der kommer til at ske i fremtiden. Ultra kort fortalt vil forbrugerrådet kigge nærmere på sagen.

På trods af at vi har prøvet at tage kontakt til Dansk Ejendomsmæglerforening, har vi endnu ikke hørt noget fra dem.

Mere medie-dækning.
I Politiken er der i den trykte udgave en ret omfattende artikel som er baseret på data fra boliga.dk.
Urban har også fulgt op på sagen i deres trykte udgave, men en virkelig god artikel.

Politiken.dk .: 5.000 boliger sat ned i pris på en måned
TV2.dk.: 5000 boliger billigere på en måned
Urban.dk.: Boligtal-ballade optrappes
DR.dk.: 5.000 boliger sat ned i pris

Link til nyhedssøgning på eBuzz.dk

Hvis der er nogen der har set nogen nyheder om boliga.dk som vi ikke lige har med her, må i meget gerne skrive til os.

Endnu en gang tak for alle jeres mails, det er fantastisk at læse så mange positive ting om vores site, og det endnu mere fantastisk at få den store support som i giver os.

Hilsen
Boliga.dk

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Boliga'ere

Hvis I ikke får noget ud af at forhandle med DE, og I ikke for tilstrækkelig opbakning fra de enkelte mæglere, så tror jeg ikke I skal lede længe efter fx 10 brugere, der vil lægge noget båndbrede til, for at hente data til jer fra fx 10 komuner hver. Med de begrænsede datamænger burde det ikke være muligt for DE at blokere jer.

Meget pudsigt så startede jeg inden jul med et lignende projekt, pt. dog kun med to kommuner, og ikke så mange features, men udelukkende browsning af historiske data. Men hvorfor lave noget andre laver, så hellere hjælpe dem, hvis de kan bruge hjælp.

kvl (a) internetgruppen (.) dk

Anonym sagde ...

Jeg forstår bare ikke min egen forening. Vores kære formand må da snart vælge at gå af?!

Han har efterhånden fået så mange bank af dåligt håndterede pressesager, at enhver anden leder måtte tage sit gode tøj og gå.

Hans seneste udmelding om hvad forbrugerrådet skal blande sig i eller ej, er jo udtryk for arrogance og afmagt.

CITAT START
Svar kan de godt risikere at skulle vente længe på. Formanden for DE, Steen Winther-Petersen, siger, at en eventuel aftale med boliga.dk skal drøftes af foreningens bestyrelse, og at de først samles igen i slutningen af februar.
Formanden fastholder ligeledes, at han rent principielt vil forsvare rettighederne til foreningens data, og at han, til trods for Forbrugerrådets standpunkt i sagen, fortsat finder informationerne om prisfaldene komplet ligegyldige for såvel køber som sælger.
»Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvilken relevans de kan have for nogen som helst og ærlig talt, så synes jeg ikke, at Forbrugerrådet skulle blande sig i denne sag. Det ligger uden for deres jurisdiktion«.
CITAT SLUT

Det er forbrugerne vi servicerer og alene dem der bestemmer, hvilke oplysninger de ønsker at have om markedet. Det er hverken en forening eller den enkelte mægler der kan/skal bestemme det.

Lad nu være med at tro, at alle ejendomsmæglere er enige med DE. Det er vi ikke!!!!!

Anonym sagde ...

Ja, det kunne være totalt cool, hvis vi på en eller anden måde sammen kunne samle de tal sammen, og så give DE nogle smæk.

Anonym sagde ...

Ja.. hvis man ikke stolede på ejendomsmægler så gør man det ihverfald ikke nu ... her troede man at de var åben og ville kundens bedste " hmmmm" prisfald ligegyldig ?

Anonym sagde ...

Pas nu på med et generalisere - som sagt er det ikke alle mæglere der er enige med DE.

Anonym sagde ...

Hvorfor starter utilfredse mæglere ikke bare en uafhængig forening?

Hvis en uafhængig forening blev oprettet, hvor kravet for igen af melde sig ind i DE var mere åbenhed fra toppe, ville det først give DE noget alvorligt at tænke over.

Anonym sagde ...

Den findes skam allerede og hedder Ejendomsmæglernes Landsorganisation (EL).

Anonym sagde ...

Med DEs opførsel de seneste år - og ikke mindst i denne sag - bør man efterhånden - som både køber og sælger - vælge en mægler, som ikke er medlem af DE - og ikke omvendt. DEs renomme har lidt stor skade de seneste par år og de mæglere, der skilter med "Medlem af DE", risikerer meget nemt at skyde sig selv i foden. DE er ikke længere det kvalitetsstempel det var engang, og som det burde være. Sørgelig udvikling, men med Steen Winther-Petersen ved roret vil det formenlig ikke ændre sig foreløbig.